Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Gymnastik (Jump4Fun / 0.-2. / 3.-5. / 6.-9. klasse)

23 marts - 15:45 - 19:00

15:45 – 16:30: Jump4Fun

16:30 – 17:30: 0.-2. Klasse

17:30 – 19:00: 3.-5. Klasse

18:30 – 20:00 Rytme 6.-9. Klasse (opvarmning i karatelokalet fra 18:30-19:00)

Jump4fun er et idrætstilbud, der ikke er fokuseret på én bestemt sportsgren, men i stedet på glæden ved bevægelse og det rummelige fællesskab. Vi skaber et trygt og sjovt miljø, hvor børnene kan deltage i deres eget tempo og niveau. Her handler det om at få positive oplevelser med fysisk aktivitet gennem leg, motion og samvær – uden konkurrence eller pres. Derfor er Vinderup Gymnastikforening gået sammen med Vinderup Håndbold om at skabe rammerne for vores eget Jump4fun-hold.

På Jump4fun handler det ikke kun om at styrke kroppen, men også om at være en del af et støttende fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og fejrer de små sejre. Vi arbejder med motorik, bevægelse og styrker børnenes selvtillid gennem aktiviteter, som er tilpasset den enkeltes behov. Uanset om det er sjove boldspil, forhindringsbaner, leg eller bevægelseslege, er der altid fokus på, at det skal være sjovt at være med.

Hvem kan deltage? Jump4fun er for børn i alderen 6-ca. 12 år, som har særlige behov eller diagnoser, der kan gøre det lidt ekstra udfordrende at deltage i traditionel idræt for at netop dit barn også har mulighed for at være en del af foreningsfællesskabet. Her mødes vi i et fællesskab, hvor alle er velkomne, og hvor hver enkelt barn bliver mødt med forståelse og respekt.

0.-2. Klasse:
Dette hold er for drenge og piger, der har lyst til at blive udfordret med en spændende time med sjove lege, rytme, balance og styrketræning tilpasset børnenes niveau.
Det er vigtigt for os, at det skal være sjovt at gå til gymnastik.

Vi vil lære at slå vejrmøller, stå på hoved/hænder.
På redskaberne og måtter vil der være særligt fokus på at få en god indlæring i springteknikkerne, så børnene bliver fortrolige med grundspringene.

Vi anbefaler praktisk tøj der er nemt at bevæge sig i. Eksempelvis t-shirt og shorts/leggings samt bare tæer, så man kan få ordentligt fodfæste og mærke underlaget.

Sæsonen sluttes af med vores forårsopvisning. Den afholdes søndag. d. 17/3-2024. Her vil børnene få udleveret en t-shirt.

3.-5. Klasse: Dette hold er for drenge og piger, der har lyst til teknisk at udvikle sig på spring herunder vejrmøller, kraftspring og opstart på flik-flak.
Vi vil have fokus på grundprincipper som f.eks håndstand for at kunne videreudvikle børnenes evner.
På redskaberne og måtter vil der også være særligt fokus på at få en god indlæring i springteknikkerne, så børnene bliver endnu mere fortrolige med grundspringene.
Undervisningen vil selvfølgelig også blive krydret med flere forskellige lege.

Der vil også være rytme med i undervisningen og det vil ende ud i en serie til vores opvisning.

Det gennemgående fokus er, at det skal være sjovt at være med og børnene vil altid blive modtaget med et smil af glade trænere.

6.-9. Klasse: Trænerne på holdet består af Anna og Maja som begge har dyrket gymnastik hele deres liv.
De er hjemvendt fra hver deres idrætsefterskole og brænder for at lave det bedste rytmehold igen i denne sæson.

Holdet er for alle fra 6.-9. klasse – eneste forudsætning for at være med, er at man har lyst til at prøve kræfter med en masse rytmegymnastik. Undervisningen vil være varieret og man vil prøve kræfter med flere forskellige teknikker.

Det skal være sjovt at gå på rytmeholdet, så forbered dig på en masse sjov, grin, men vær sikker på at det nok også skal blive udfordrende og der vil komme sved på panden.
Til gengæld lover vi at du vil udvikle dig og have mulighed for at blive endnu bedre til rytmegymnastik.

Detaljer